Det er afgørende for vores livskvalitet, at vi kan spise, synke, tale, trække vejret og bevæge kæberne uden smerte eller ubehag. Vi forsker i, hvordan vi opretholder eller opnår god orofacial funktion.
Vi specialiserer os i orofacial neuroscience og avanceret orofacial rehabilitering. Vores mål er at forstå det komplekse trigeminale system og at begrænse de negative konsekvenser af orofaciale funktionsforstyrrelser for både individ og samfund. Vi undersøger håndtering af smerter, abnorm vækst og rehabilitering af tabt eller kompromitteret orofacial function med digitale teknologier samt avancerede ortopædiske, ortodontiske og protetiske teknikker.
Vi spænder over adskillige forskellige odontologiske discipliner og danner naturlige forskningssamarbejder med andre forskningsområder inden for medicin, kirurgi, biomekanik, fødevarevidenskab såvel som industrielle nationale og internationale partnere.