På hvilke tre områder vil vi først kunne se, at vi har fået Lars Bo Nielsen som dekan på Health?
Tre af de ting, jeg vil prøve at lægge vægt på i min tilgang til jobbet, er: Klar kommunikation – og god dialog med fagpersoner og studenter. Jeg vil meget gerne høre, hvad folk tænker, og vil være med til at fremme en åben og fri dialog på fakultetet. En anden ting er professionalisme i beslutninger, og derfor vil jeg inddrage den høje faglighed, jeg ved, der er på fakultetet både inden for forskning og uddannelse. Endelig vil jeg gerne sætte fokus på internationalisering; hvordan skal fakultetet udvikle sig fremover? Forskningen har jo altid været international, men uddannelsesområdet er også blevet det med udveksling på tværs af landegrænser. Vil man være et universitet i topklasse, skal man udvikle sin internationale profil både på forsknings- og uddannelsesområdet.

I dit professionelle liv kan du nævne et par personer, hvis karrierer du fundamentalt har forbedret, og hvordan du bar du dig ad med det?
Jeg vil sørme nødigt tage æren for andre menneskers karriere... men der er mennesker, hvor jeg håber, min hjælp og støtte har været til gavn for deres udvikling, måske særligt de mennesker, der er uddannet gennem min forskergruppe. På SUND har jeg de seneste fem år været med til at rekruttere ca. 75 nye professorer og 50-60 kliniske forskningslektorer. Det er nye stillinger, overvejende eksternt finansieret, hvor de nyansatte får en karrieremæssig chance. Jeg har givet råd og vejledning så godt som muligt, men jeg vil gerne sige, at de mennesker selvfølgelig selv har æren for deres karriere. Det er dem selv, der knokler med deres håb og drømme.

Hvad vil du gøre for at understøtte og udbygge relationerne mellem Health og de organisationer, der organiserer studerende til frivilligt arbejde?
Selvfølgelig skal et stort uddannelsessted som et universitet med mange engagerede studerende også engagere sig i det omgivende samfund. Jeg glæder mig til at høre, hvad der findes af organisationer på Health, og jeg glæder mig til at møde dem.

Forskernes adgang til sundhedsdata er lige nu under pres af EU's databeskyttelsespakke. Hvordan vil du bidrage til, at forskernes adgang til de danske sundhedsregistre ikke bliver forringet?
Det er jo et nationalt problem, så det løses nok bedst i fællesskab. Jeg vil tage initiativ til dialog med Region Midtjylland og bidrage til at koordinere ønsker og nedbrydning af barrierer med de øvrige regioner og sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark. Og så skal de læger og forskere, der bruger de her data, på banen og fortælle præcis hvad problemet er, og hvad der skal til for, at de kan agere. Forringet adgang til sundhedsdata er ikke kun en trussel for forskningen, det er også en trussel for uddannelserne, fordi de studerende tit anvender retrospektive sundhedsdata i deres opgaver, og det er en trussel for patienterne, som er afhængige af, at fagpersonerne kan analysere sundhedsdata for at foretage den nødvendige, løbende kontrol af behandlingskvaliteten.

Flytter du til Aarhus? Og udover jobbet – hvad ser du så frem til at udforske ved byen?
Ja, min kone og jeg er i gang med at sælge vores hus i København, og vi har lejet en lejlighed i Aarhus. Min kone har også fået job i Aarhus, så vi føler os meget privilegerede og glæder os helt vildt. Så hvad ser vi frem til at udforske ved byen? Der er jo både bylivet med dejlige cafeer og spisesteder og naturen rundt omkring byen. Vi cykler, og vi kan godt lide at bade, og når man bor i Aarhus, kan man jo nærmest køre rundt med sine badebukser på bagagebæreren.

Får Health med dig som dekan en strategi for, hvad der især skal forskes i?
Forskningsfrihed er et helt centralt parameter for, at universiteterne kan overleve som vidensinstitutioner i det danske samfund. Den samfundsværdi, der ligger i at have fri forskning, er utrolig vigtig. Får vi så en strategi for, hvad vi især gerne vil forske i? Det vil jeg godt have lov at diskutere med medarbejderne. For selvfølgelig skal vi have strategiske mål og fokusområder for at klare os i konkurrencen om eksterne midler. Det må bare ikke udelukke den frie forskning.

Den tidligere dekan var god til at sætte sundhedsforskning og –uddannelse på mediedagsordenen. Vil vi se dig gøre det samme?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi får et fakultet, hvor VI er gode til at sætte sundhedsforskning og sundhedsuddannelse på mediedagsordenen. Jeg vil gerne som dekan være med til at understøtte, at det er de fagpersoner, der er førende eksperter på særlige områder, som bidrager til debatten. Selvfølgelig skal jeg repræsentere fakultetet overordnet, men når det drejer sig om specifikke fagområder, ser jeg meget hellere, at det er de relevante fagpersoner, der tager debatten, og at vi som organisation understøtter det.

Du kommer fra KU Sund, hvor man er dygtig til at skaffe eksterne fondsmidler. Hvordan har I arbejdet med at professionalisere ansøgningsprocessen på KU Sund?
Vi har arbejdet med en lang række tiltag i forhold til at professionalisere den administrative understøttelse. Men vi skal også udnytte de faglige netværk på tværs til at skabe stærkere ansøgninger. Det er nødvendigt, når man skal adressere de store samfundsudfordringer. Men også her tænker jeg, at det er vigtigt at have en dialog med dem, der skriver ansøgningerne, og høre, hvad det er for barrierer, de oplever i forhold til at hente eksterne fondsmidler hjem. Jeg har ikke alle svarene på, hvad der skal til for at løfte universitetet som helhed, men jeg vil have fokus på, alle forskere skal have mulighed for at skrive ansøgninger, ikke kun eliteforskerne. Alle miljøer skal kunne hente eksterne midler. Jeg vil gerne have et system, der både understøtter vækstområderne og de veletablerede, højprofilerede forskningsområder.

Hvilken rolle ønsker du, at du selv og dine lederne har ift. arbejdsmiljø og arbejdsmiljøorganisationen på Health?
Et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, og en velfungerende arbejdsmiljøorganisation er en forudsætning for, at vi som universitet kan nå de mål og ambitioner, vi har.

Vi har et frygteligt regnskabssystem på Health (og på hele AU). Hvad vil du gøre for at lave det mere transparent?
Jeg er jo ikke startet endnu og kender derfor ikke AU's regnskabssystem, men jeg har arbejdet med indtil flere regnskabssystemer. Min erfaring er, at de ofte bliver bedre efter en tilvænningsperiode. Det vigtige er, at systemerne er til for at understøtte forskningen og ikke omvendt.

Hvis du skal vælge mellem at bevare antallet af lektorer, og om de medicinstuderende selv skal betale transport og logi, når de er i klinik i fx Holstebro, hvad gør du så?
På nuværende tidspunkt kan jeg ikke svare på så konkrete spørgsmål, men generelt vil jeg sige, at man altid skal afveje fordele og ulemper, når det handler om tildeling af ressourcer.

Hvad er dine tanker om en god forelæsning? Skal holdundervisning være i fokus og opprioriteres?
Hvis jeg tænker på de bedste forelæsninger, jeg selv har været til, så handler det om, at underviseren er engageret i emnet – og i at formidle emnet. Det er hele forudsætningen. Om det er kridt eller moderne hjælpemidler er ikke i sig selv afgørende for god undervisning, men jeg har set fantastiske engagerende og medrivende forelæsninger, hvor underviseren benytter sig af interaktive quizzer og videoklip. Jeg vil gerne give både undervisere og studerende mulighed for adgang til moderne hjælpemidler og it-værktøjer i undervisningen. Jeg ved ikke, om holdundervisning skal opprioriteres. Vi skal indstille os på, at folk lærer på forskellige måder, og derfor skal vi også tilbyde en palet af forskellige undervisningsformer, så de studerende får mulighed for at lære, som de bedst kan.

Er det din hensigt at fortsætte statusmøderne med Medicinerrådet i samme stil som din forgænger?
Jeg ved jo ikke, hvad min forgænger har gjort, men jeg kan sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at få en dialog med de studerendes faglige repræsentanter. Det gælder ikke kun de lægestuderende, men alle studerende på Health.

Har du allerede nu visioner, som indebærer ændringer på lægestudiet, for ph.d.-aktiviteterne og for forskningsstrukturen?
Jeg har selvfølgelig en overordnet vision om, at fakultetet skal være synligt både nationalt og internationalt, og det skal være et sted, hvor folk gerne vil arbejde og studere. Hvordan vi når derhen, må basere sig på den dialog, jeg skal have med de relevante fagpersoner og den øvrige universitetsledelse.

Jeg har læst, at du kedede dig på lægestudiet, fordi der var så meget udenadslære. Det er der stadig. Hvad vil du gøre for at ændre det?
Jeg kan nok ikke lave om på antallet af muskler og led i kroppen, og vi kan nok heller ikke undgå, at læger skal have en masse paratviden og lære ting udenad. Men vi kan gøre meget for, at lægestudiet bliver levende og inspirerende, så udenadslæren bliver relevant for de nye læger og den virkelighed, de kommer ud til.

Der er meget debat om forskningsåret; det er en god mulighed for de studerende, men det er også dyrt for fakultetet. Hvad er din holdning til det?
Min holdning er sådan set helt klar: De studerendes mulighed for at være med i forskningsmiljøer i deres studietid er helt afgørende for, at vi kan bevare lægen som akademisk medarbejder i et sundhedssystem, der er under omvæltning. Det er en forudsætning, ikke bare for forskningen selv, men også for, at vi får uddannet læger, som kan være faglige medspillere i den udvikling, der skal ske på hele sundhedsområdet. På den anden side arbejder vi inden for nogle rammer, der er givet politisk, og derfor må vi kigge på, hvordan vi bedst muligt kan tilgodese forskning i den måde, vi tilrettelægger studiet på.

Du har tilbragt to år med forskning i USA efter din kandidateksamen. Hvilke fordele og ulemper er der som forsker forbundet med et udlandsophold?
Jeg kan kun se fordele ved udlandsophold, uanset om det er af kortere eller længere varighed. Jeg kan kun opfordre alle til at styrke deres faglige og personlige udvikling ved at komme afsted. Det var helt vildt bøvlet, da jeg rejste til USA med en kone, som også havde en karriere, og et lille barn. Faktisk var vi ikke sikre på at vi ville få lov at gennemføre turnus, når vi en gang vendte tilbage. Men set i bakspejlet har de år, vi tilbragte i udlandet, været nogle af de bedste og betydet rigtig meget både for vores faglige udvikling og personligt. Den erfaring hører jeg fra mange andre: Det kan virke uoverskueligt og besværligt, men man fortryder det ikke.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
Jeg fristes jo til at sige Andreasens anatomibog, haha... Nej, jeg tror, at flere bøger har gjort indtryk på mig i løbet af mit liv. Da jeg var ung, var jeg meget optaget af Stefan Zweigs Skaknovelle. Og så er der en, der hedder Tuesdays with Morrie. Det er en fantastisk bog om en lærer, hvis tidligere elev kommer på besøg, og man får så oprullet hans liv. Som han siger: Man skal aldrig forspilde en chance til at danse, og han elsker undervisningssituationen og at give sin viden fra sig. Det er en meget livsbekræftende bog. Der er også en bog om Viggo Hørup, skrevet af Torben Krogh. Den handler dels om Viggo Hørup som person, men også om den historiske og politiske udvikling i Danmark fra ca. 1860 til 1910. Bogen beskriver de enorme spændinger og forandringer, der skete i samfundet for 150 år siden, og som vi måske ikke hører meget til nu, men som i virkeligheden minder meget om den situation, vi har i dag. Den fortæller, hvor tæt på det egentlig var, at vi havde fået et diktatur i stedet for demokrati dengang. Det var en brydningstid for samfundet – hvor vi måske er ved se lignende tendenser i dag igen.