Health uddeler integrerede ph.d.-stipendier til fire yngre forskere
Fakultetet tildeler kandidat-ph.d.-stipendier, den såkaldte 4+4-ordning, til fire talentfulde, yngre forskere, som nu kan forske videre i emner som vævsbeskyttelse under hjertesvigt og mikrobiomer i de øvre luftveje.
I årets sidste uddelingsrunde har Health tilbudt integrerede ph.d.-stipendier til fire talentfulde, yngre forskere, som nu kan se frem til at blive indskrevet som ph.d.-studerende på fakultetet, mens de færdiggør deres kandidatuddannelse.
De nye kandidat-ph.d.-studerende er:
Om de integrerede ph.d.-stipendier
- Fakultetet uddeler integrerede ph.d.-stipendier to gange om året på baggrund af åbne opslag. Det præcise antal ph.d.-stipendier bliver fastlagt forud for hver uddelingsrunde.
- Uddelingen af ph.d.-stipendierne er baseret på en række bedømmelseskriterier og Stipendieudvalgets ekspertvurderinger af ansøgernes kvalifikationer, talent og projekt.
- Stipendieudvalget er udpeget af dekanen og fungerer som rådgivende organ. Udvalgets medlemmer repræsenterer den akademiske diversitet på Health.
- Et integreret ph.d.-stipendie er finansieret delvis af Ph.d.-skolen og af Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF).
- Næste uddelingsrunde finder sted i slutningen af forårssemesteret.
Celine Thiesen, Institut for Biomedicin
Titel: Autoantibodies against mitochondrial Topoisomerase 1 are pathogenic in diffuse cutaneous Systemic Sclerosis
Hovedvejleder: Professor Bent Winding Deleuran
Om ph.d.-projektet: Celine Thiesen forsker i den kroniske autoimmune sygdom diffus systemisk sklerodermi (dcSSc), som er karakteriseret ved en klassisk type-1 interferon (IFN) signatur og tilstedeværelsen af autoantistoffer mod bl.a. topoisomerase 1 (TOP1). Anti-topoisomerase 1 antistoffer (ATA) er forbundet med en alvorlig form for dcSSc, men det er dog uvist hvordan ATA er patogene. Celine Thiesen håber, at hvis vi forstår mekanismen bag type-1 IFN-dysfunktion, der er fremkaldt af ATA, kan vi bedre forudsige de enkelte sygdomsudfald, hvilket kan danne grundlag for bedre behandling af dcSSc.
Laura Marie Aalkjær Danielsen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: The nasal microbiome and immunologic landscape in specific disease entities
Hovedvejleder: Klinisk Professor Therese Ovesen
Om projektet: Laura Danielsen skal i sit ph.d.-studie evaluere sammenhængen mellem det nasale mikrobiom og glukokortikoider, lugtesans, Covid-19 og kronisk rinosinuitis, og hun skal vurdere bestemte vigtige intranasale proteiner og komponenter i immunforsvaret. Kortlægningen af mikrobiomet hos raske individer og hos patienter med bestemte sygdomme, herunder kortlægningen af bestemte immunologiske faktorer i næsen, er et vigtigt skridt inden for forskning i mikrobiomet i de øvre luftveje. Forhåbentlig kan det føre til nye, målrettede behandlingsmetoder til flere forskellige patientgrupper inden for det voksende felt 'personlig medicin'.
Mette Skovbo Self, Institut for Folkesundhed
Titel: The role of extracellular vesicles in ischemic preconditioning
Hovedvejleder: Lektor Kristian Vissing
Om ph.d.-projektet: Eksponering af mild grad af midlertidig iskæmi til en perifer ekstremitet kan beskytte mod vævsbeskadigelse fra alvorlig iskæmi i hjertet. Denne iskæmiske beskyttelse lader til at være faciliteret af miRNA'er båret af ekstracellulære vesikler (EV'er). Mette Skovbo Self skal identificere og undersøge virkningen af prekonditionerede EV´er og specifikke miRNA i in vitro- og in vivo-modeller af celle-beskyttelse og hjertesvigt. Kendskab til beskyttende mekanismer bag iskæmisk prekonditionering har et stort potentiale i forhold til at udvikle nye EV og/eller nukleinsyre baserede medicinske behandlinger.
Teresa Kirkegaard Jensen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: AQP5 targeting: Pioneering prospects in breast cancer treatment
Hovedvejleder: Professor Lene Niemann Nejsum
Om ph.d.-projektet: I brystkræft er vandkanalen aquaporin-5 (AQP5) associeret med øget spredning til lymfeknuder og dårligere prognose. På celleniveau bidrager AQP5 til nedsat forbindelse mellem celler, øget cellemigration og celledeling samt tab af cellepolaritet. Derfor kan AQP5 være et springende punkt i brystkræftbehandling. I brystkræft er AQP5 ofte intracellulært, hvilket tyder på, at effekten på kræftcellerne sker via signalering snarere end via transcellulær vandtransport. I ph.d.-projektet skal Teresa Kirkegaard Jensen belyse AQP5-medieret signalering i brystkræft-cellemodeller og undersøge målrettet interventioner.