Bør færre læger tage en forskeruddannelse, så de kan komme hurtigere ud til patienterne?

Det mener tænketanken Sund Fornuft, som i et debatindlæg i Altinget kommer med løsningsforslag til at imødegå ressourcemanglen i sundhedsvæsenet.

Vi har i Danmark haft en strategi om at øge antallet af ph.d.-studerende i hvide kitler, og nye tal viser, at indsatsen har virket: Andelen af læger, der begynder på en ph.d. er steget fra 12% til 27% på under 10 år (se tabel). Lige så længe har vi diskuteret, om prioriteringen er rigtig: Får vi nok ud af investeringen, når vi lader læger med en i forvejen lang uddannelse bruge yderligere tre år på en supplerende forskeruddannelse?

Det handler om at sætte det bedste hold

At øge antallet af læger med en ph.d.-uddannelse har været en del af indsatsen for at forbedre patientbehandlingen. Det er i høj grad lykkedes inden for store områder som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Behandlingen er forbedret, og dødeligheden er faldet – og det sker, fordi både diagnostik og behandling er forskningsbaseret. Hvis vi skal skabe tilsvarende forbedringer inden for andre områder, f.eks. psykiatrien, er der vedvarende behov for forbedring og udvikling baseret på både grundvidenskabelig og klinisk forskning.

Når man er trænet i videnskabelig metode, analytisk tankegang og til at følge kritisk med i den nyeste forskning, vil man arbejde på videnskabelig basis i sit kliniske virke - også selv om man ikke selv har mulighed for at drive egne forskningsprojekter i en travl hverdag.

Det er derfor ikke en fremtidssikret løsning at skære ned på antallet af medicinske ph.d.’er for at få flere læger hurtigere i klinikken. Det handler om at sætte det bedste hold, og det forskningstrænede blik styrker holdet – ligesom ph.d.-uddannede læger hjælper med at gøre uddannelsen af nye medarbejdere i sundhedsvæsenet forskningsbaseret, så vi hele tiden udvikler og forbedrer diagnostik og behandling. Det giver mere sundhed for pengene.

Kun en gevinst for CV’et?

Det er ofte fremført, at læger går efter ph.d.-graden, primært fordi den booster karrieren og vejer tungt i kampen om de eftertragtede speciallægeuddannelser. Der er ingen tvivl om, at en ph.d. pynter på cv’et, men det er væsentligt at huske, at ph.d.-uddannede læger, uanset speciale, får en livslang kompetence i forskningsbaseret forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering.

En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016) viser en signifikant forskel mellem læger med og uden en ph.d., når det handler om at anvende forskningskompetence i det daglige arbejde. Speciallæger med en ph.d.-uddannelse har dokumenterede bedre forudsætninger for at praktisere forskning og anvende den nyeste viden i klinisk praksis. Selv om de ikke bliver forskere på fuld tid, har de fået færdigheder, der er afgørende i en stadig mere kompleks verden, hvor satsningen på life science og sundhedsinnovation afhænger af evnen til at kombinere forskning og klinik og skabe nye behandlingsmetoder.

Vigtigt med fortsat tryk på forskeruddannelse

Det er også vigtigt at huske på, at de ph.d.-studerende yder et betydeligt bidrag til den kliniske forskning i Danmark.

Et studie fra Københavns Universitet har analyseret 841 kliniske ph.d.-afhandlinger fra Institut for Klinisk Medicin i perioden 2013-2017. Afhandlingerne indeholdt i gennemsnit 3,4 manuskripter hver, og to år efter ph.d.-forsvaret var 92% af manuskripterne publiceret. 82% af manuskripterne blev publiceret i de højest rangerede tidsskrifter inden for specialet.

Ph.d.-studerende udgør en meget stor del af forskningskapaciteten og er en vigtig brik i de stærke, kliniske miljøer, som skal levere forskning, uddannelse og patientbehandling i verdensklasse.

Naturligvis bør vi løbende diskutere hvor mange læger, der skal have en formaliseret forskeruddannelse, når vi skal drive sundhedsvæsenet optimalt. Da der ikke umiddelbart kommer flere ressourcer til sundhedsvæsenet, skal vi konstant fokusere på at skære det unødvendige væk eller omprioritere. I dag tager lidt over en fjerdedel af lægerne en ph.d. At skære ned på det antal - og dermed en stor del af grundlaget for forskning og forskningsbaseret udvikling i sundhedsvæsenet - er det forkerte sted at spare.   

Ph.d.-uddannede læger

Tabellen viser, hvor mange læger (cand.med.), der som deres næste uddannelse påbegynder en lægefaglig Ph.d.

Vær opmærksom på at kategorien ”4 år og derover” ikke kan sammenlignes årene imellem, da de nyeste årgange ikke har haft lige så lang tid som de ældre årgange til at påbegynde en Ph.d.

Kilde: Analyse og Data, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (Nye tal)

Debatindlægget er bragt i Altinget 17. august 2022