Selv om kortet om tandeftersyn kan være forsynet med en morsom tegning, hjælper det ikke noget. Hjertet banker allerede i tre-fjerde dels takt, og maven knuger sig lidt sammen, hvis man lider af almindelig nervøsitet for tandbehandling eller tandlægeskræk . Men for mange mennesker, drejer det sig ikke bare om almindelig nervøsitet. Det er et helvede, som de ikke orker at tvinge sig selv igennem. Disse mennesker får aldrig noget indkaldelseskort fra tandlægen, da de totalt har undgået tandlægen i mange år. Man siger, at angsten er blevet til en fobi overfor tandbehandling eller en odontofobi .
Ca. 4% af Danmarks voksne befolkning lider af tandlægeskræk i så udtalt grad, at de undgår behandling totalt (odontofobi) eller udsætter behandlingsaftaler med sporadisk tandlægebesøg (6%) - dvs. 10% er ekstremt bange. Andre 30% har mildere former for tandlægeskræk.
Tandlægeskræk står højt på listen over angstfremkaldende fænomener, og kun højdeskræk rangerer højere. Selv angsten for døden rangerer lavere, hvilket selvfølgelig må give stof til eftertanke for tandlæger. Man kender f.eks. ikke et tilsvarende begreb, der hedder “lægeskræk”. Her er man måske nok bange for indsprøjtninger eller for, hvad lægen kan stille af diagnoser, men man er derimod ganske tryg ved situationen at gå til læge. Man står måske mere på lige fod med lægen. Der synes at være noget ganske specielt ved tandlægen og hans virke, som i særlig grad kan provokere angst.
Hvis man har en “klaustrofobi”, hvilket betyder angst for lukkede rum, undgår man elevatorer og vil hellere gå op ad trappen til 15. sal end tage elevatoren - ganske upraktisk. Endnu mere upraktisk er det, når man lider af odontofobi. Så undgår man nemlig at gå til tandlæge, også selvom man har tandpine. Tænderne forfalder, og man får dårligere og dårligere samvittighed på grund af de ødelagte tænder, som kan påvirke ikke bare ens tyggeevne, men efterhånden også ens udseende.
De psykologiske behandlingsmetoder, man i dag benytter overfor patienter med tandlægeskræk, har vist sig at være så effektive, at langt de fleste mennesker efter behandling vil kunne gå regelmæssigt til egen tandlæge.
Siden 1986 har vi på Århus Tandlægeskole behandlet patienter med odontofobi. Centret er internationalt anerkendt for forskningen på området. Både psykologisk behandling og nogle få test tandbehandlinger gør patienterne i stand til at søge egne private tandlæger. Centret støtter denne proces med direkte kontakt til tandlægerne og opfølgende kontakt med patienter.
Behandlingen er brugerbetalt og svarer til takster for psykologhjælp (kr. 900,-/time). Vores klienter får både psykologisk behandling samt en begrænset afprøvning i tandbehandling. Behandlingstilbuddet p.t. består af en individuel tilpasset terapi hvilken består af: 1) samtaleterapi, 2) afslapningstræning og 3) mindre tandbehandlinger plus en eller flere mere udfordrende behandlinger, hvis du ønsker det. Det vil variere, men man regner med ca. 5-10 timers samtale/afspænding/tilvænning og 4-6 timers tandbehandlingstid.
Vi kan træffes på email rod.moore@dent.au.dk. Hvis du allerede har en tandlæge eller kender en du vil prøve at undersøge dit angstproblem sammen med, kan vi anbefale de følgende oplysninger neden for under "Gode råd".
Der er forskellige grader af tandlægeskræk - fra lidt nervøsitet til fobisk angst. Hvis du vil prøve på egen hånd at tackle din angst for tandbehandling, kan du prøve følgende råd, som stammer fra Forsknings- og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk i Århus.
For at opbygge gode vaner og for at markere din vilje til at vedligeholde et tillidsforhold, så gå hyppigt til tandlæge, helst hver 3. eller 4. måned. Overhold de aftalte tidspunkter og meld kun afbud, hvis det bliver absolut nødvendigt - og så i god tid. Der behøver ikke at ske mere end f.eks. en samtale og en lille undersøgelse eller tandrensning.
Angst og smerte kan håndteres bedre af mindre stressede tandlæger (Kort dansk uddrag af doktorafhandling)
Det er mindre end 200 år siden, at det var smeden og barberen, der trak tænder ud mod betaling bag hestestalden eller i frisørlokalet. Andre gange var det omrejsende gøglere, der trak tænder ud på skrækslagne ”patienter” på scenen foran et veloplagt publikum. Behandlingen lindrede tandpinen, men virkede ofte voldelig og smertegivende i sig selv. Tandlægeskræk er således ikke noget nyt, men det har konsekvenser for tandlægens image. På trods af moderne teknikker, som giver mere kontrol over smerte og ubehag, oplever tandlæger stadig problemer med angst og smerte på tandklinikker.
Rod Moores afhandling bygger på en hypotese om, at smerte og ubehag ikke er de eneste forklaringer på patienternes subjektive lidelser, herunder angst for tandbehandling, og at tandlægerne endnu ikke har opnået tilstrækkelig indflydelse på disse problemer. Den følelsesmæssige betydning af smerte og angst er vigtig for en patient. Hvis man som tandlæge skal kunne lindre angst og smerte, skal man kunne forstå de følelser, der ligger bag, men hvis man af forskellige årsager ikke vil eller ikke er i stand til at forstå dem, kan man ikke yde optimal lindring.
I de fleste tilfælde er fobisk angst for tandbehandling, kaldet odontofobi, blevet forårsaget af dårlige oplevelser hos tandlægen, især i barneårene. Afhandlingen dokumenterer, at de fleste, der lider af odontofobi, har været ofre for et tandplejepersonale, der ikke har respekteret deres personlige grænser og dermed har sat gang i en ond cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flovhed. Derfor er det et afgørende led i et succesfuldt terapiforløb mod odontofobi at etablere fornyet tiltro til medmenneskelig behandling.
Tandlægerne er ikke altid opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng mellem patientens lidelser og deres eget stressniveau og tilfredshed med faget. Ved at fokusere på stress-management og personlig udvikling vil de tandlæger, der er mindre tilfredse med deres job, lettere kunne klare det stressbelastede tandklinikmiljø. Derved vil de have mere overskud til at tage sig af angst- og smerteproblemer og på sigt forbedre deres faglige image i samfundet.
Rod Moore har været tilknyttet Århus Tandlægeskole i 31 år. Han har desuden både været privat tandlæge i 20 år og været ansat på to universiteter i USA, blandt andet på Ohio State University, hvor han også har erhvervet sin kandidatgrad. Rod Moore har en lang række publikationer bag sig og har forelæst på adskillige universiteter i Europa og USA. Han har desuden modtaget forskningsbevillinger fra det amerikanske National Institutes of Health. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Forsknings- og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk (FoBCeT)
Centerleder Rod Moore, tandlæge, ph.d., dr. odont.
Email: rod.moore@dent.au.dk
Tandlægeskolen
Vennelyst Boulevard 9
8000 Aarhus C
Københavns Tandlægeskole
Nørre Allé 20
2200 København N
Telefon: 35-326700
Fax: 35-326560