Børne- og ungetandpleje

Vi undersøger og behandler aldersgruppen fra 0 til 22 år. Et patientforløb udføres i et tæt samarbejde mellem erfarne tandlæger, tandlægestuderende på de to sidste semestre og tandplejerstuderende.

Sådan bliver du patient

  • Via Tandplejen Aarhus
    Sektion for Pædodonti (børneafdelingen) har en samarbejdsaftale med Tandplejen Aarhus om behandling af børne- og ungepatienter. Vi har udelukkende patienter tilknyttet, der kan behandles i forbindelse med undervisning af studerende i fagområdet pædodonti. 
    Behandlingen er gratis.
  • Via henvisning
    Børne- og ungepatienter med særlige odontologiske problemstillinger eller behov kan henvises til specialklinikken i pædodonti. Dette gælder uanset bopælskommune. 
    Henvisningen sker gennem den tandlæge, du er tilknyttet. Henvisende tandlæge kan benytte henvisningsblanketten
    Der er egenbetaling (bopælskommune) for eksterne henvisninger.

Kontakt børne- og ungeklinikken, hvis du har spørgsmål angående muligheden for at blive tilknyttet som børne- og ungepatient.