Tandplejerbehandling

Sådan bliver du patient

Du kan henvende dig til tandplejeruddannelsen på tlf. 8716 7086, og blive skrevet op til en visitation, hvor det vurderes om dit behandlingsbehov egner sig til behandling hos én af vore tandplejerstuderende.

Hvis dit behandlingsbehov findes egnet betaler du et indskrivningsgebyr på kr. 300,-. Herefter er behandling hos tandplejerstuderende gratis.


Om behandlingen

Behandling på tandplejerklinikken foregår på hverdage imellem kl. 8.00 og 14.30.

Vi kan hos vore tandplejerstuderende tilbyde følgende:

  • undersøgelse af dine tænder og tandkød, herunder eventuel røntgenundersøgelse
  • vejledning i hvordan du bedst renholder dine tænder
  • information om tandsygdomme
  • tandrensning
  • paradentosebehandling og forsegling af begyndende huller i tænderne
  • behandling af følsomme tandhalse
  • pudsning af fyldninger
  • kontrol og vedligeholdelse af implantater

Vore tandplejerstuderende kan ikke tilbyde:

  • fyldninger, rodbehandlinger, kroner, broer, implantater
  • tandudtrækninger og tandoperationer
  • proteser

Hvis du har brug for disse behandlinger, undersøger vi muligheden for at henvise til andre afdelinger på instituttet/Tandlægeskolen eller henviser til din egen tandlæge.


Ventetid

Vi har åben for tilgang af nye patienter.

Afbud

Ved gentagne afbud eller ved en udeblivelse, vil din behandling blive afbrudt, og du vil blive udskrevet.