Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion

Profil

Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion beskæftiger sig med forskning og undervisning.

Desuden modtages henviste patienter for udredning og behandling af orofaciale smerter og funktionsbesvær, herunder bl.a. temporomandibulær dysfunktion (TMD), bruksisme, atypiske tand- og ansigtssmerter, neuropatiske smerter, snorken og mild-moderat søvnapnø.

Patienter modtages til behandling i undervisningssammenhæng og til udredning og behandling på konsulentbasis, hvor specialkompetence stilles til rådighed mod egenbetaling (indtægtsdækket virksomhed).

Ønsker du at blive patient på sektionen, kan du læse mere på Tandlægeskolens sider.

Forskning

Sektionen driver omfattende basal og klinisk forskning inden for diagnostik og behandling af orofacial smerte og funktionsbesvær med udgangspunkt i forståelsen af klinisk oral fysiologi og neurovidenskab. Dette er sammenfattet i begrebet neuro-odontologi. Sektionen anvender avancerede teknikker til vurdering af somatosensorisk funktion og kvantitering af smerte og oral funktion. Eksempler på state-of-the-art forskningsmetoder er Quantitative Sensory Testing, multi-sensory integration, perceptuel distortion, transkraniel magnetisk stimulation, trigeminofaciale reflekser, elektromyografi og kinematiske målinger under funktion.

Sektionens forskning foregår i et dynamisk, tværfagligt samarbejde med forskere både nationalt og internationalt. Læs mere om forskning på Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Hvis du er interesseret i en ph.d., forskningsår eller i at blive forskningsmedarbejder på Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, så kontakt sektionsleder og professor Peter Svensson: peter.svensson@dent.au.dk

Uddannelse

Sektionen har ansvar for undervisning af tandlægestuderende i faget Klinisk Oral Fysiologi. På det kliniske afsnit undervises tandlægestuderende i diagnostik og behandling af patienter med orofaciale smerter og kæbefunktionsproblematikker. Se mere under: Oversigt over instituttets uddannelser

Sektionen tilbyder desuden en række korte post-graduate kurser indenfor klinisk oral fysiologi. Se mere under: Efter- og videreuddannelse 

Sektionsleder

Kontakt

Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion
Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 9
8000 Aarhus C
Vis adressen på et kort

Telefon: 87 16 81 02
Fax: 86 19 60 29
E-mail: hanne.langgaard@dent.au.dk